JD600 Qooqa by Askeladden

04 Apr 2018

JD600 Qooqa by Askeladden

JD 600 Qooqa by Askeladden er fra første streg på papiret til den færdige båd designet 100% med det formål at blive den sikreste og bedste jolle til fiskeri i Grønland. Båden er desuden godkendt til ESU lån. 

Der er ikke ændret på en eksisterende model eller kopieret noget fra andre både. Vi har med stor hjælp fra dygtige fangere i Grønland og forhandlerne lyttet og forsøgt at imødekomme ønsker og krav. Den nu indbyggede spray deflektor sørger for at alt spray vand vises væk fra båden og det gør sejladsen helt tør.

Som en af de eneste både på markedet er JD by Askeladden isforstærket helt efter søfartsstyrelsens gældende regler for isklasse F. Det betyder også at den er ca 30% tungere end en tilsvarende fiskejolle af andre mærker. 

Lasteevnen for 600 Qooqa er ekstrem og den CE godkendte lasteevne er helt oppe på 2.280 kg. hvilket giver en totaltvægt på 3.480 kg.

Her har vi lastet 2.200 kg. dækslast i båden plus 140 l. brændstof og Mercury F300 Verado. Med den last planer båden fint og kan opnå en fart på 36 knob. Uden last er topfarten med 300 hk. Verado ca 50 knob.